Nyheder
Bibliotekets Stemme
Byens Stemme
Village Square
Om SBH
Kontakt os






Nyhedsbrev






 
Byens Stemme i festugen
mandag, 17 september 2007
 
Så er der billeder fra Byens Stemme containeren i Festugen. Vi mødte ca. 150 mennesker som var interesseret i vores budskab i løbet af de to dage vi var i containeren. Containeren stod på Møllegade i nærheden af Hovedbiblioteket. 

Stor tak til Frontløberne for samarbejdet og lån af containeren.

Læs videre...
 
Gøsta Knudsen til Byens stemme
søndag, 02 september 2007

Århus’s nye stadsarkitekt Gøsta Knudsen kommer til Byens Stemme d. 14 oktober i forbindelse med Bolig-caféen. Gøsta vil udover at holde et kort inspirations-oplæg, selv
Deltage i dialogen på lige plan med de andre deltagere.

Gøsta har lige indtaget posten d. 1 august, så vi er glade for at han har kunnet finde tid til at deltage.

Til alle dialog-caféerne er der inspirations-indslag, så vi kan udvide vores horisont indenfor emnet og øge kvaliteten af dialogen.
 

 
PAUSELAND til Byens Stemme
søndag, 02 september 2007


Vi er glade for at kunne fortælle at PAUSELAND, et af de bedste danske jazz-bands, optræder til Bæredygtigheds-caféen d. 23/9.

PAUSELAND- et musikalsk åndehul

Bandet Pauseland blev dannet i Århus i 2005. Pauseland er et sted man tager til når man vil sætte hverdagen på stand-by - et musikalsk åndehul for orkestrets musikere og forhåbentlig også for lytteren. Lyden af Pauseland er ubesværet, kollektiv, sammenflettet - som en dæmpet samtale. Den stille koncentration gør musikken nærværende. Bandet spiller egne kompositioner, med fokus på melodi og enkelhed. Pauseland spiller sin helt egen form for ambient jazz, med inspiration fra den skandinaviske folk- og visetradition.

Pauseland består af Jakob Buchanan (flügelhorn), Christian Vuust (tenorsaxofon), Søren Dahl Jeppesen (guitar) og Klaus Nørgaard (bas). Gruppens medlemmer kan også høres i andre konstellationer – bl.a. med Jakob Buchanan Dreamfactory, m:u:s:t, Northern Voices og Cowboy Passion.

Læs mere og lyt til deres fortryllende musik på http://www.pauseland.com

Pauseland vil være med til at skabe en tryg og nærværende stemning inden dialogen om Den Bæredygtige By starter.

 

 
Samarbejde med Århus Kommune
mandag, 23 juli 2007

Strong Bright Hearts  har indgået et samarbejde med Århus Kommune omkring Borgerhøring. Vi skal lave en række tiltag ifbm. hørings-perioden på Århus Kommunes kommende Plan-Strategi udkast.

Arrangementerne kommer til at gå under navnet Byens Stemme og fokuset bliver på temaerne Byliv og Bolig. De vil blive afviklet fra september-november.

Ønsket med Byens Stemme er at skabe et forum, hvor mennesker fra forskellige generationer, kulturelle- og sociale-baggrunde kan mødes og dele hvad de har på
hjerte for Århus og derigennem få deres
stemme hørt i byen.

Vi er meget glade for samarbejdet og ser frem til at hjælpe kommunen med at skabe endnu bedre løsninger på hvordan borgerhøring kan blive inspirerende for alle at deltage i.

 

 
Village Square på IDÉRIGET
torsdag, 28 juni 2007

D. 10 Juli afholdes næste Village Square.

Denne gang bliver det på IDÉRIGET (www.ideriget.dk), Mejlgade 43A.

Dørene åbnes kl. 18:30 og vi starter kl. 19:00 og runder aftenen af ca. kl. 22:00.

Kom og bidrag med idéer, råd og erfaringer.
 
<< Start < Forrige 1 2 3 4 Næste > Slut >>

Resultater 19 - 27 af 35